Beboer
Hos os er beboeren altid i centrum
Ønsker du at bo hos os?:
Det koster ikke mere at bo her på Voel Friplejehjem end på andre plejehjem. Du betaler selvfølgelig husleje, indskud og forbrugsafgifter som i enhver anden plejebolig, og der er mulighed for at søge om boligstøtte og om indskudslån hos kommunen.
Kostprisen er den samme som for de øvrige plejehjem i Silkeborg Kommune.
Ønsker du at bo hos os, skal du visiteres til en plejebolig i din hjemkommune. Herefter kan du frit ønske hvor du vil bo. Din hjemkommune vil sende bevillingen af plejebolig videre til Silkeborg kommune, det er dog altid en god ide også at tage kontakt til os på Voel friplejehjem.
Er du interesseret i at flytte ind er du meget velkommen til at kontakte lederen på Voel Friplejehjem Lone Lei på tlf. 29432634 eller mail: ltl@voelfriplejehjem.dk
Økonomi:
Prisen for en plejehjemsplads på Voel friplejehjem er ca. det samme, som på kommunens egne plejehjem. Bruttohuslejen er 8510 kr. + aconto. Dette vil dog langt fra være din udgift, da der er kan søges boligstøtte. En enlig uden formue vil typisk kunne bo på Voel Friplejehjem inkl. husleje, kost og aconto forbrug for ca. 6500-7500 kr.
Når du flytter ind:
Du skal selv medbringe møbler og ting til indretning af lejligheden. Er du bevilget personlige hjælpemidler skal disse også medbringes.
Tillægsydelser:
Det vil være muligt at købe tilkøbsydelser. Det kan være hjælp ved en tur ud af huset, eller en familie komsammen i huset. Dette vil afregnes time for time. Derudover vil der være forskellige servicepakker. Er servicepakke kan være at man betaler månedligt og så sørger vi for alle rengørings remedier, eller en underholdningspakke der går til aktiviteter, husdyr, blomster mm.