Huset
Voel Friplejehjem
Visionen er at være et plejehjem i særklasse
Opstartet af lokale kræfter
Voel Friplejehjem har været flere år undervejs. Og der ligger en masse arbejde før det første spadestik i august 2020.
Huset består af 24 to-rumsboliger. Det er muligt at bo som ægtebar i boligerne
Lokalsamfundet bakker op
Allerede før åbningen er der over 200 medlemmer af støtteforeningen. Det viser den store opbakning fra lokalsamfundet. vi ønsker meget at lokalsamfundet føler sig velkommen i huset. Det er en gave for alle at unge og gamle kan mødes i forskellige fællesskaber.
Maden
Vi har levebo miljøer i huset. Dvs. at maden laves i mindre køkkener på stedet. Det giver en dejligt duft, så sanserne og appetitten stimules. Beboerne inddrages i madlavningen og har stor indflydelse menuen. Vi ved alle at god mad har stor indflydelse på både sundhed og livsglæde.
Aktiviteter
Hver dag vil vi have fokus på at alle vores beboere føler de skaber værdi. Det er deres hjem og det skal emme af hygge og nærvær. Udgangspunktet er altid det enkelte menneske og det de kan byde ind med. For nogle er det hygge og smil og for andre er det at bidrage med praktiske opgaver i huset. Udelivet prioriteres og vi vil dagligt have gåture eller andet i området omkring huset i det omgang vejret tillader det.
Livshistorie
Når vi tager udgangspunkt i det enkelte menneske er livshistorien et vigtigt redskab. Vi vil derfor ved indflytning, i samarbejde med dig og dine pårørende, lave en livshistorie. Med en livshistorie kan vi tage udgangspunkt i beboerens interesser, vaner, roller samt bruge det til at snakke om minder fra gamle dage.
Motion og sundhed
Sundhed og motion er vigtigt at holde fast i, selv om man er blevet ældre. vi har derfor fokus på at vedligeholde og træne kroppen og dens funktioner. Vi vil også også sikre sundhed ved i kosten at tage hensyn til den enkeltes behov og ønsker.