Info om Voel Friplejehjem
Voel Friplejehjem
Visionen er at være et plejehjem i særklasse
Opstartet af lokale kræfter
Voel Friplejehjem har været flere år undervejs, og der har ligget en masse arbejde før det første spadestik i august 2020.
Huset består af 30 to-rumsboliger. Det er muligt at bo som ægtepar i boligerne
Lokalsamfundet bakker op
Allerede før åbningen var der over 200 medlemmer af støtteforeningen, men vi er nu oppe på 275 medlemmer. Det viser en meget stor opbakning fra lokalsamfundet. Vi ønsker meget, at lokalsamfundet føler sig velkommen i huset. Det er en gave for alle at unge og gamle kan mødes i forskellige fællesskaber.
Maden
Vi har et levebo miljø i huset. Det vil sige at maden laves i mindre køkkener på stedet. Det giver en dejlig duft i lokalerne, så sanserne og appetitten Stimmuleres. Beboerne inddrages i madlavningen, hvis de har lyst og de har stor indflydelse på menuen. Vi ved alle, at god mad har stor betydning for både sundhed og livsglæde.
Aktiviteter
Hver dag vil vi have fokus på, at alle vores beboere føler, de skaber værdi. Det er deres hjem, og det skal emme af hygge og nærvær. Udgangspunktet er altid det enkelte menneske, og det de kan byde ind med. For nogle er det hygge og smil, og for andre er det at bidrage med praktiske opgaver i huset. Udelivet prioriteres, og vi vil dagligt have gåture eller andet i området omkring huset i det omfang, vejret tillader det.
Livshistorie
Når vi tager udgangspunkt i det enkelte menneske, er livshistorien et vigtigt redskab. Vi vil derfor ved indflytning, i samarbejde med dig og dine pårørende, lave en livshistorie. Med en livshistorie kan vi tage udgangspunkt i beboerens interesser, vaner, roller samt bruge den til at snakke om minder fra gamle dage.
Motion og sundhed
Sundhed og motion er vigtigt at holde fast i, selv om man er blevet ældre. Vi har derfor fokus på at vedligeholde og træne kroppen og dens funktioner. Vi vil også sikre sundhed ved i kosten at tage hensyn til den enkeltes behov og ønsker.
Ønsker du at bo hos os, skal du visiteres til en plejebolig i din hjemkommune. Herefter kan du frit vælge hvor du vil bo…..
Hverdagen hos os
Alle beboere er en del af hverdagens aktiviteter i det omfang de ønsker det.
Det kan være madlavning, tøjvask, pasning af husdyr, udeliv, sang, musik, fysisk aktivitet og meget mere.